Jeg hedder Anders Storm og er underviser i Medicinsk Qi Gong – en praksis, der forener krop, sind og ånd gennem bevægelse, åndedræt, akupressur og opmærksomhed. Jeg har igennem mange år arbejdet med både mennesker, ledelse og personlig udvikling – og jeg brænder for at skabe ro, balance og styrke gennem de ældgamle metoder, jeg selv har haft stor glæde af. For mig er Qi Gong ikke bare træning – det er en måde at finde hjem til sig selv på.

Faglig baggrund og uddannelse
- Ba Mai Qi Gong certificeret af Dr. Hui Zhang, Ph.D.
- Uddannet Medicinsk Qi Gong instruktør
- Studerende på Psykoterapeutisk Institut, MPF (4./sidste år)
- Certificeret coach, bl.a. i Den Coachende Leder.
- Mangeårig ledererfaring – både som chef for andre og som selvstændig
Mit arbejde kombinerer indsigt fra kinesisk medicin (Qi Gong og akupressur), psykoterapi og en moderne forståelse af menneskelig trivsel.
Det betyder, at jeg møder hver elev med respekt for hele mennesket – både krop, sind og livssituation.
Jeg begyndte at praktisere Medicinsk Qi Gong stærkt inspireret af tætte kinesiske relationer – og fordi jeg selv havde brug for ro i krop og sind og få en større livsglæde tilbage. Livet har budt på perioder med pres, stress, sorg (og glæde) – og jeg opdagede, at Qi Gong ganske enkelt virker. De bløde, kontrollerede bevægelser i samspil med åndedrættet og eventuel akupressur skaber en meditativ rytme, hvor tankerne falder til ro, og kroppen får lov til at hele. Øvelserne styrker kroppen indefra, beroliger nervesystemet og bringer koncentration, energi og grounding tilbage i hverdagen. For mig er Qi Gong et samarbejde mellem bevægelse og åndedræt – en stille form for styrke, der forbinder krop, sind og ånd.

Qi Gong er ikke bare træning; det er en måde at finde hjem til sig selv på.
Anders Storm
Mit udgangspunkt som behandler og underviser
I min behandling og undervisning handler det ikke om præstation, men om nærvær.
Jeg tilpasser altid øvelserne til den enkeltes behov – uanset alder, erfaring eller fysisk formåen.
Mit mål er, at du gennem Qi Gong får redskaber til at mærke ro, energi og tillid til din egen krops evne til at finde din naturlige balance.
Kontakt mig
Jeg vil med glæde hjælpe dig med at finde ro, styrke og balance gennem Medicinsk Qi Gong.
Du er altid velkommen til at skrive til mig på anders@stormlivingqigong.dk
– så finder vi sammen den form, der passer bedst til dig.
