Anders

Ba Mai & Shibashi

Ba Mai & Shibashi – Klassiske Qi Gong-serier

I Medicinsk Qi Gong arbejder vi med flere forskellige øvelsesserier, der hver især styrker krop, sind og energi.

To af de mest anvendte og virkningsfulde serier er Ba Mai (Ba Duan Jin) – også kaldet De Otte Silke Brokader – samt Shibashi, en serie af 18 blide bevægelser.

Begge former har rødder i århundreders kinesisk praksis og er udviklet til at skabe balance, vitalitet og ro – uanset alder eller fysisk form.

Ba Mai / Ba Duan Jin – De Otte Silke Brokader

Ba Mai Qi Gong er en klassisk og meget anvendt serie af otte enkle, men kraftfulde øvelser, der sørger for at alle dele af kroppen får opmærksomhed.

Øvelserne er udviklet til at styrke både krop og sind, åbne kroppens energikanaler og skabe harmoni i hele systemet.

Hovedformål med Ba Mai

  • At styrke krop og sind
  • At åbne kroppens energi-kanaler (de 8 ekstraordinære hovedmeridianer)
  • At balancere yin og yang
  • At forbedre helbred og vitalitet

    Formål og virkning
  • Styrke de indre organer (f.eks. hjerte, lunger, lever, milt og nyrer)
  • Øge fleksibilitet og balance
  • Lindre spændinger og smerter
  • Berolige sindet og øge koncentrationen
  • Forbedre blodcirkulation og fordøjelse
  • Aktivere kroppens naturlige helingskraft

    De otte brokader kaldes i moderne tid "silke" fordi bevægelserne er glidende, sammenhængende og bløde – som fine tråde af energi, der væves gennem kroppen. Helt oprindeligt blev netop disse 8 øvelser rent faktisk malet på netop silke-stykker, så de ikke forgik, og dermed kunne overbringes til de næste generationer...

Shibashi – Blid og meditativ bevægelse

Shibashi består af 18 rolige og flydende bevægelser, der kombinerer åndedræt, opmærksomhed og energi (Qi).
Serien er skabt med fokus på at styrke organfunktionerne, skabe ro i sindet og fremme balancen mellem krop og ånd.

Formål og virkning
Styrke organfunktionerne gennem aktivering af meridianbaner
Berolige sindet og dæmpe stress
Forbedre åndedræt og cirkulation
Skabe balance mellem krop og sind
Skabe indre glæde og positivt livssyn
Egnet for alle aldre og niveauer – også ældre og mennesker med nedsat bevægelighed

Shibashi opleves ofte som en form for stående meditation, hvor bevægelse og åndedræt smelter sammen. Det er en blid, men dybtgående praksis, der kan udføres af alle – uanset erfaring.

To serier – én energi

I min behandling og undervisning kombineres ofte øvelser fra både Ba Mai og Shibashi.

Hvor Ba Mai arbejder mere struktureret og styrkende med energibaner og organer, er Shibashi mere flydende og meditativ.

Sammen skaber de et balanceret forløb, der styrker, åbner og afspænder hele kroppen – og bringer sindet til ro.

Oplev Ba Mai og Shibashi i praksis

Begge serier er centrale i mine behandlinger og undervisningsforløb – uanset niveau.

Du lærer gradvist de fysiske bevægelser, åndedrættet og den kinesiske forståelse, der ligger bag.

Øvelserne kan tilpasses dig, og tilføres akupressur, hvad enten du ønsker at styrke kroppen, reducere stress eller finde mere ro i hverdagen.

Ba Mai & Shibashi